Din profil på en datingside

Posted on

Ved du hvad du skal skrive i din profiltekst
Når du opretter en profil på en datingside, kan du være usikker på, hvad du skal skrive i profilteksten. Det kan være, du føler det meget personligt at skulle skrive om dig selv, og måske vælger du helt at undlade at skrive noget, hvis det er muligt.

Der er ikke noget “farligt” i at skrive en lille tekst om dig selv på en dating side. Alle andre gør det også, og der er ingen, der finder det underligt, så hvorfor tøve? Du kan altid lave det om, og skrive noget helt andet. Det er vigtigt, at der står en lille smule om dig selv og det du søger, hvis du vil opnå kontakt med andre. Såkaldte tomme profiler, gider folk ikke henvende sig til.

Hvor meget skal der med i sådan en tekst.
Det er op til dig selv, hvor meget du synes der skal med om dig som person. Det behøver ikke være en hel roman, hvor du skriver alt om dig selv. Det kan være en kort beskrivelse af dig, og hvad du søger. En profil på en datingside kan læses af alle andre, og der skal helst stå lidt, der fanger interessen.

Nogle skriver alt, lige fra hvad de laver, hvad de har lavet, hvor længe de har være single, og hvor mange børn de har, samt deres boligforhold. Forholdet til eksen er også ofte nævnt, som oftest i sætningen “er fri af tidligere forhold” eller “har et godt forhold til min eks”

Skriv meget gerne at du er seriøs i din søgen. Det skal du selvfølgelig kun gøre, hvis du virkelig er seriøs. På en dating side, er det vigtigt at melde rent ud med, hvad man søger, så der ikke opstår misforståelser. Hvis du er ude på at date mange forskellige, skal du ikke skrive i teksten, at du kun har kontakt til én ad gangen. Det bliver ofte opdaget af de implicerede, og så har du balladen.

Bliver du stødt, hvis personer af dit eget køn kigger på din dating profil.
Det kan ikke betale sig at hidse sig op over, at personer af dit eget køn kigger ind på din profil. Der kigges og genkigges på enhver datingside, og det betyder ikke, at vedkommende tror du er til dit eget køn, eller selv er der. Det er helt normalt, og på mange datingsider, er det da også muligt at søge venner, så slap af overfor besøg af dit eget køn.

Rigtig mange skriver blogs eller dagbøger på datingsider, og de læses af begge køn. Endnu en mulighed for at få kontakt til andre, også selv om det ikke lige er den kæreste, du søger, der har kigget indenfor og eventuelt har kommenteret dit indlæg.

Er du utålmodig og tror det hele kan klares på to dage.
Det er de færreste, der finder en kæreste eller god ven på så kort tid. Det kræver en vis form for tålmodighed, at være på en datingside. Det kræver også, at du selv er lidt aktiv. Intet kommer af sig selv, og vil du have hurtig kontakt, må du selv gøre en indsats og tage initiativ til at få kontakt.

 

 


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>